Træk og Slip systemet blev udviklet i slutningen af 70-erne i Sønderjylland. To driftige mænd, den ene landmand, den anden fabrikant forsøgte at finde en måde at udsluse gyllen fra stalden. Resultatet af anstrengelserne så dagens lys i 1979, da det originale Træk og Slip system blev introduceret.
Siden har det originale Træk og Slip system været det bærende produkt i Fog Agroteknik.
Elof Fog grundlagde Fog Agroteknik først i 80-erne. Det var ham og landmanden Asbjørn Pedersen, der udviklede Træk og Slip systemet.
Gennem årene er der sket en løbende udvikling af Træk og Slip systemet. Blandet andet som følge af de ændringer, der er sket i staldindretning.
I begyndelsen af 1980’erne begyndte Fog Agroteknik at eksportere Træk og Slip systemet. Det begyndte i det små, men i dag hentes den største del af omsætningen på eksportmarkederne.
Fog Agroteknik har opbygget et stort forhandlernet og eksporterer til mere end 35 lande.
I begyndelsen af det nye årtusinde blev ejerkredsen udvidet med to medarbejdere – Asbjørn Pedersen, der var med til at udvikle Træk og Slip systemet og Peter Bredgaard, der har været ansat i firmaet siden 1985.
Fog Agroteknik har hovedkontor i Åbyhøj ved Århus. Desuden er der lager og kontor i Lintrup i Sønderjylland – i øvrigt tæt på den gård, hvor Træk og Slip systemet i sin tid blev afprøvet.
Der er i dag datterselskaber i både Polen og Rusland.